Bumper ads bruges som en del af en videostrategi, især til awareness-kampagner.
De sættes op via Google Ads og vises til relevante målgrupper på YouTube.
Du vælger målretning ud fra demografi, interesser eller adfærd og så vises annoncen automatisk i starten, midten eller slutningen af videoer, din målgruppe ser.
Budskabet skal sidde i skabet, for du har kun seks sekunder.
Det handler om ét klart fokus, én idé, ét budskab og ét call to action.
Bumper ads er vigtige, fordi:
De skaber stor synlighed med lav budgetindsats.
De er uundgåelige, brugeren kan ikke springe dem over.
De supplerer længere videoformater i din marketing funnel.
Det korte format gør dem perfekte til at booste kendskabet og sikre, at dit brand bliver husket, især på mobile enheder, hvor opmærksomheden er lav.
Forestil dig, at du lancerer en ny energidrik.
Du laver en 6 sekunders bumper ad med en hurtig animation, catchy musik og teksten: “Få energien tilbage – prøv Super Energy i dag.” Brugeren ser annoncen før en YouTube-video om træning.
Det tager dem seks sekunder, men dit brand er nu plantet i deres bevidsthed.
Bumper ads er korte videoannoncer, typisk på 6 sekunder, som vises før, under eller efter videoer på platforme som YouTube.
De kan ikke springes over og bruges primært til at skabe opmærksomhed og styrke brand awareness.
Med kun få sekunder til rådighed kræver de skarpt budskab og kreativ præcision.